DS ENGELBRECHT - forside
Orlogs-nyheder
Månedens skib
Maritime links
SMS fra radiorummet
De syv have
Krydstogt
S/S MARTHA
Rute Tango
Underholdning
Dampskibsselskabet Engelbrecht
S/S Martha
Siger man S/S MARTHA til en dansk sømand, så bliver
han fjern i blikket, og der breder sig et varmt smil på
hans ansigt.

Lige fra Søværnets ubåde til A. P. Møllers containerskibe,
kender man skuden MARTHA og filmen om hende - en film, der
forlængst er blevet kult også udenfor landets grænser.

Søfolk i handelsflåden og Søværnet kender alle til specielle
MARTHA-aftener, hvor man mødes i messerne og hygger sig
med filmen over alle maritime film fra 1967.

Det er det navnkundige makkerpar Henning Bahs og Erik Balling,
der er mændene bag filmen, og de har på én gang formået at samle
glæde ved søen, humor, hyggelig svindel og en dansk tradition
for oprør mod autoriteter til en udødelig cocktail.

Henning Bahs har selv en maritim baggrund. I 1946 mønstrerede
han ud med damperen ALICE fra rederiet Torm - formentlig et skib
ikke ulig MARTHA. Film-skibet blev fundet som en rustbunke i den
græske havneby Piræus. Men, baggrunden er dansk, for skibet blev
bygget i 1927 på B&W i København under navnet ASLAUG og ejet
af rederiet Torm. De 1600 bruttoregistertons sejlede under dansk flag
indtil 1951, så blev hun svensk (SINGORITA af Helsingborg), siden
libanesisk og endelig tysk (KORMORAN).

Filmen om MARTHA er ikke bare en dansk kultfilm, men er kendt og
elsket af søfolk over hele Skandinavien, selv om skurkene i den er nord-
mænd, og selvom den danske skipper råber det værste efter nordmændene,
han i farten kan komme i tanke om: "Jävla svenskare". Det er noget, der
kan lukke munden på nordmændene.

Trods de mange år sejler MARTHA videre - i hvert fald på filmspolerne
og videokassetterne. Hun har også - som formentlig det eneste danske skib -
en svensk hjemmeside på internettet, et specielt Martha Selskab i Stockholm,
og et helt værtshus i Svendborg sørger for at føre navnet videre.

MARTHA længe leve !
*Se svensk hjemmeside med videoklip